De som omgav Alexander den Store (356-323 f.Kr.) ved slaget i Gaugamela den 1. Oktober 331 f.Kr. mente at se en ørn svæve over Alexanders hoved. Det skrev den romerske historiker Quintus Curtius Rufus (1. århundrede e.Kr.) i sit biografiske værk om Alexander. Seeren Aristander, som til fods fulgte umiddelbart efter Alexander, pegede fuglen ud for soldaterne og fortolket ørnen som et sikkert tegn på at de ville sejre. Denne fortælling er illustreret i billedets centrum.
Da Alexander nåede Gaugamela nær Arbela, nord for Babylon, var tre år gået fra han første gang satte sin fod på Asiens jord. Gaugamela var beliggende i dagens nordlige Irak. Der sejrede Alexander over den persiske kong Darius 3. I billedet ses kong Darius 3. idet han vender om, siddende højt, i sin tronlignende vogn i billedets højre side. Sejren og kong Darius’ flugt åbnede for at Alexander den Stores kort tid efter kunne gøre sit indtog i Babylon.
Det var fortællingen om dette indtog, som et historisk sejerstog, som var baggrund for Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon (inv.nr. A503), modelleret i 1812.
Le Brun pinxit. / B. Picart dir.exit / la Vertu est digne de Lempire du monde. / Alexandre a pres phisieurs victoires deffit Darius dans la bataille qu'il donna / pres Darbelle et ce dernier combat ayant achevé de renverser le Throne des perrses / tout Lorient fut soumis a la puissance des Macedoniens. / Digna orbis Imperia virtus. / Post Multus victorias virtu sua arta ultimo ad Arbelam proelio Darium / fugat Alexander eaque da de funditus everso Persarum solio totus Oriens in / potestam Macedonici cessit impery / A Paris chez Crepy rue St Jacques a St Pierre
