Skulpturen her er Thorvaldsens gennembrudsværk, påbegyndt i Rom år 1800 og færdig i gips samt bestilt i marmor af den rige, engelske kunstmæcen Thomas Hope i 1803, men først leveret 25 år efter. Jason var en græsk sagnhelt. Hans onde farbror Pelias havde uretmæssigt taget magten efter Jasons far, kong Aison. For at generobre magten måtte Jason tilvejebringe Det Gyldne Skind, som var bevogtet af en drage i et fjernt land. Med sine mænd sejlede Jason af sted for at finde skindet. Mange farer og genvordigheder blev den lille tapre skare udsat for undervejs, men det lykkedes til sidst at få fat i skindet. Skulpturen viser den stolte Jason i det øjeblik, hvor han med skindet over armen går ned til skibet, som skal bringe ham tilbage til fædrelandet. Skindet var magisk og sikrede det land, der ejede det, frugtbarhed og velstand. Ved sin heltedåd var Jason altså ikke længere kun kongesøn af navn, men også gavn. Han havde nu helt særlige forudsætninger for at regere sit land på allerbedste vis. At et menneskes stilling i samfundet ikke er bestemt af nedarvede privilegier, men af dets menneskelige kompetencer er et grundlæggende demokratisk princip. Som bekendt stod demokratiets vugge i antikkens Grækenland, og Thorvaldsens Jason trådte netop ind på kunstscenen i en tid, hvor demokratiske tendenser gjorde sig kraftigt gældende i Europa. Samtiden oplevede, at det med Jason var lykkedes for nyklassicisten Thorvaldsen at puste nyt liv i antikken med alt hvad dette indebar – også af håb om frihed i fremtiden. Hopes marmor-Jason blev erhvervet af Thorvaldsens Museum på auktion i England i 1917.
