Spring navigation over
Rebekka og Eliezer, A553
  • Datering

    november 1840 - 26. januar 1841
  • Værktype / Genstandstype

    Skulptur > Relief

Forklaring

  • Scenen stammer fra 1. Mosebog, 24, hvor den gamle Abraham beder sin tjener Eliezer om at drage til Karan i Nordsyrien for at finde sønnen Isak en hustru af slægten, så denne kunne føres videre uden fremmed blod. Da tjeneren nåede frem til brønden i Nakors by, bad han til Gud: … vis den godhed… at det må lykkes for mig i dag. Her står jeg ved kilden, hvor byens unge kvinder kommer for at hente vand. Når jeg nu siger til en pige: Ræk mig krukken, så jeg kan få noget at drikke, og hun svarer: Drik bare! … så er det hende, du har bestemt til Isak. Og sådan gik det. Næppe havde han afsluttet sin bøn, før Rebekka kom gående med sin krukke, som hun lod Eliezer drikke af. Da det så også viste sig, at hun var af Abrahams slægt, kunne Eliezer trygt tage hende med hjem, hvor Isak efter sin fars ønske giftede sig med hende.