I Thorvaldsens samtid blev Schweiz opfattet som et ”frihedens land” af demokratisk sindede kredse. Der var hverken fyrster eller adel; landet var en republik med storslået natur, hvor både mennesker og dyr kunne leve og ånde frit.
Det var dette værdisæt, en schweizisk bestiller brugte, da han skulle overtale Thorvaldsen til billigt at levere en skulptur. Men skulpturen skulle hædre schweiziske lejesoldater, der havde mistet livet i forsvaret for den franske enevældige konge under Den franske Revolution – altså havde de forsvaret den styreform, der i samtiden blev opfattet som demokratiets absolutte modsætning.
Thorvaldsen indvilgede, men fokuserede på at skildre den enkelte soldats mod og ultimative offer. Han argumenterede desuden for en indskrift med samtlige navne på de afdøde, ikke kun de øverstkommanderendes.
Løven blev udhugget direkte i en klippevæg over en stenbrudssø i Luzern. Den måler ni meter fra hoved til bagkrop og er i dag en stor turistattraktion.
