På Thorvaldsens tid mente man at hovedets form afspejlede en persons karakter, og fremstilling af dødsmasker betragtedes som en videnskab.
I 1833-34 spredte den korsikanske anatomiker og patalog François Carlo Antommarchi budskabet om, at han var ophav til den franske kejser Napoleon Bonapartes (1769-1821) dødsmaske. Da hans budskab nåede den irske by Tuam, kom andre oplysninger imidlertid frem. Tuam var den afdøde Francis Burtons (1784-1828) hjemby. Her forklarede man, at Antommarchi opgav at udføre masken, da han så hvor dårlig kvalitet den fremskaffede gips havde. Men det lykkedes Francis Burton, på trods af at han, som læge ved det 66. fodregiment, kun havde erfaring med at afstøbe f.eks. ben og arme. Burton havde dog forladt stedet i den tid da gipsmasken tørrede. For at frigøre gipsmasken fra hovedet, lagde man tråde under gipsen, som man trak igennem den næsten tørre gips. Maskens dele samlede man til sidst igen. Da Burton vendte tilbage, var en del af masken – ansigtet foran ørerne – frigjort og stjålet. Maskens ører og baghoved lå tilbage.
Med originalmasken som forlæg fremstilledes en række kopier med henblik på salg. Kopierne blev fremstillet af Antommarchi med hjælp af den unge Joseph William Rubidge (1802-27). Thorvaldsen havde nytte af sit eksemplar, da han ca 1830 modellerede Napoleons buste (inv.nr. A252).
