Spring navigation over
Statuette af en knælende mand med en stele, H354

Forklaring

  • Statuetten gengiver en knælende mand med let løftet ansigt. Med hænderne støtter han en stele, der hviler på hans lår. Stelens forside bærer en indskrift, som hylder solguden Ra. På bagsiden af skulpturen gengives en formular, der beretter om et offer til guderne Amon-Ra og Osiris. Stelebæreren blev i løbet af det 18. dynasti (ca. 1550-1300 f.Kr.) en udbredt skulpturtype i Ægypten. Ved hjælp af indskriften på stelen var det muligt for en privatperson at vise sit tilhørsforhold til en bestemt gud. Figurens håndstilling med de opadvendte håndflader fortolkes som en tilbedelsesgestus. Denne håndstilling kendes også fra relieffer og vægmalerier, hvor man ser tilbedende personer holde hænderne op på denne vis for at beskytte sig mod den stråleglans, som de mente udgik fra guden.

Mål

  • Højde 27,4 cm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    Et offer som kongen giver [til] Amon-Ra, gudernes [og] Osiris, evighedens herre, at de måtte give et påkaldelsesoffer [bestående af] brød, øl, okser, fjerkræ, klæde, alabast[kar], røgelse og salve og alle gode og rene ting som et dagligt offer hver dag til Amons [korn]måler Humus ka, retfærdiggjort. Indskrift på stelen: Vær hilset Ra, når du står op, Atum når du går ned, dynamisk når du viser dig som Nigudekredsens konge, Du der lader [ham] se sit åsyns skønhed hver dag, når han står op. Til kaen tilhørnde kornmåleren ved det guddommelige offer Humshau [alternativt navn (?)], retfærdiggjort for Osiris
  • Type

    Indskrift
  • Placering

    I otte horisontale linjer på rygpillen