Det lille sølvhoved gengiver en person med lokket hår, fuldskæg og opadskuende blik. Halsens bøjning og den lemfældige gravering på bagsiden af hovedet antyder, at det stammer fra en buste, oprindelig indsat i en cirkulær ramme. Der er altså tale om et såkaldt tondoportræt, som formodentlig har været monteret i en flad sølvskål. Skåle med denne type dekoration er bl.a. fundet ved Boscoreale nær Pompeji. Sølvhovedet blev længe opfattet som et portræt af den romerske kejser Antoninus Pius (138-161 e.Kr.). Fortolkningen skyldtes en vis portrætlighed, men der er dog vigtige afvigelser i ansigtsform samt i behandlingen af hår og skæg. I dag anses hovedet for at være et portræt af et ukendt medlem af den romerske overklasse. Sølvhovedet dateres stilistisk til første halvdel af 100-tallet e.Kr.