På olielampen ses et sagnvæsen, halvt mand, halvt hest, en såkaldt kentaur. Han står overfor en ung mand med en lyre. Motivet illustrerer en scene fra den homeriske sagnverden, hvor Achilleus bliver oplært af den vise kentaur Chiron. Lamperne havde deres oprindelse i Den Nære Orient, hvor de kan spores tilbage til det tredje årtusinde f.Kr. De fortsatte herefter med at være en af de vigtigste lyskilder i antikken. Lamperne blev især fremstillet i brændt ler, men også i andre materialer såsom bronze eller marmor. Lamper i brændt ler som denne, blev støbt i en todelt form og kunne være udstyret med en eller flere tude, hvorfra vægen stak op. I midten af lampens overside er et hul til påfyldning af brændstof i form af olivenolie. Denne lampetype kaldes en volutlampe, pga. de fine volutter på hver side af tuden. Dekorationen er som regel forbeholdt lampens overside og omfatter et væld af forskellige motiver. Lamper som denne med heroiske motiver var populære i romersk tid, men motiver fra gudekredsen og andre mytologiske temaer var også udbredte.
