Motivet er kirkefaderen Hieronymus (342-420), da han i en alder af 90 år, beder om at få Den Sidste Nadver. Den svækkede Hieronymus ses omgivet af sine disciple og Sankt Paula (347-404). De havde ledsaget Hieronymus, da han rejste fra Rom og bosatte sig i Betlehem. Paula var lærd. Hun døde rigtignok længe før Hieronymus, men havde haft en lederposition i kredsen af kvinder omkring ham. Også løven, som ligger ved Hieronymus’ fødder, hedder det sig, blev hans trofaste ven efter at han havde trukket en torn ud af dens pote.
I 1600- og 1700-tallet lod talrige kunstnere sig inspirere af Domenichinos maleri, Hieronymus’ nadver. Det blev anset for at være et af Roms og endog Italiens mest betydningsfulde kunstværker. Maleriet hang i kirken San Girolamo della Carità i Via Giulia i Rom, men befinder sig nu i Vatikanet. Det var helt grundlæggende, at et maleri skulle udtrykke universelt, menneskelige lidenskaber og følelser. Figurenes gestik og positur er afgørende for at opnå dette. Ikke kun kunstneren som havde malet billedet, men alle der så maleriet, skulle selv føle affekt.
