Spring navigation over
Lady Emma Hamilton som Thalia, E872

Forklaring

  • Som i et kort øjeblik trækker Lady Emma Hamilton (1761-1803) komediemasken væk fra ansigtet, og afslører, hvem hun er. Hendes biograf, Walter Sichel, har beskrevet, hvordan hun blev malet, modelleret og fortolket i nær sagt alle tænkelige materialer. Hendes ægtemand var den britiske diplomat i Napoli, Sir William Hamilton (1730-1803). Han havde i hjemmet i Palazzo Sessa indrettet et værelse, hvor hun optrådte i en række forskellige roller. I kobberstikket, udført efter Angelica Kauffmans maleri fra 1791, ses Lady Hamilton i rollen som komediens muse, Thalia. Lady Hamiltons repertoire spændte bredt; alt fra den ægyptiske dronning Kleopatra (69 – 30 f.Kr.) til den græske mytologis gudinde Hebe og til personificering af Naturen. Egentlig var det Sir Williams berømte samling af antikke genstande, der var trækplaster for rejsende. Der var ofte kunstnere fra nær og fjern på besøg i hjemmet. Under deres ophold blev de tilrejsende dog også mødt af fruens underholdende optræden. Rollerne spillede hun med inspiration i ægtemandens antiksamling.

Mål

  • Højde (pladerand) 440 mm
  • Højde (papirmål) 545 mm
  • Bredde (pladerand) 320 mm
  • Bredde (papirmål) 427 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    Raphael Morghen sculp. Romae / Quam veteres Gray pulchram esfinxere Thaliam / esficta est nostro pulchrior in Latio