Spring navigation over
Ludvig 13.s løfte, E403

Forklaring

  • I Ludvig 13.s løfte hylder Jean Auguste-Dominique Ingres (1780-1867) den forenede stat og kirke. Iført hermelinkåbe, og med kronregalierne rakt op imod himlen, ligger den franske konge Ludvig 13. (1601-43) på knæ foran Marias himmelfart. Ingres har haft Rafaels (1483-1520) maleri Sixtinske Madonna, 1512-13 (Se et kobberstik efter maleriet, inv.nr. E886) som sit forbillede. Realisme præger fremstillingen af kronregalier mm. Teatralsk er billedet dog også. Forhænget, som to engle trækker fra i hver sin side af billedet, samt Ingres’ dramatiske brug af lys bidrager til at billedet fremstår, som udspillede optrinnet sig på en teaterscene. Ingres udførte maleriet på bestilling fra Cathédrale Notre Dame i hans franske fødeby, Montaubaun. I Rom flyttede Ingres i 1810 ind i samme hus som Thorvaldsen. Det er blevet fortalt, at de indtog deres aftensmåltid ved samme bord igennem flere år. Alligevel købte Thorvaldsen aldrig Ingres’ malerier til sin malerisamling.

Mål

  • Højde (pladerand) 715 mm
  • Højde (papirmål) 865 mm
  • Bredde (pladerand) 495 mm
  • Bredde (papirmål) 635 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    Peint par Ingres. / Paris 1837. / Calamatta dis. e incise. / VOEU DE LOUIS XIII / A Paris chez Rittner et goupil Boulevart Montmatre 15 / Imprimè par Chardon ainé