Forklaring

  • Den 14. august 1837 blev Thorvaldsens monument over bogtrykkerkunstens opfinder Johann Gutenberg (1390’erne-1468), (inv.nr. A114, A115 og A116) afsløret i Mainz. Statuen, som i Thorvaldsens værksted var blevet modelleret i gips, for derefter at blive støbt i bronze, ses i nichen til venstre i Alois Senefelders mindeblad. Digteren og komponisten Heinrich von Meissen, også kaldt Frauenlob (ca.1260-1318), ses i nichen til højre. Men busten som kroner mindetavlen forestiller Alois Senefelder. Og umiddelbart kan det forekomme noget utraditionelt, at en grafisk kunstner giver sig selv en så fremtrædende plads. En forklaring er, at også Alois Senefelder var opfinder. Han var den person, som i 1797-98 opfandt litografiet – den grafiske teknik dette mindeblad er fremstillet med. Lithos er det græske ord for sten. Og et litografi blev traditionelt trykt efter en tegning som var udført på sandsten. Da Senefelder i 1792 endnu var ung studerende, døde hans far. Forsørgelsesgrundlaget forsvandt, og Senefelder søgte at blive selvforsørgende ved bl.a. at skrive digte. Han ville også gerne selv udgive sine litterære produkter. Og det var i den forbindelse, at han opfandt litografiet. Som teknik til mangfoldiggørelse af tekst og noder fik litografiet kort levetid. Men hos billedkunstnerne blev teknikken ved med at være populær.

Mål

  • Bredde (papirmål) 210 mm
  • Højde (papirmål) 285 mm
  • ALOYS SENEFELDER / ERFINDER der Lithografie / Gedenkblatt / an die / Inauguration / des / Gutenberg-Denkmals / zu / Mainz / 13.-16. August 1837 / Gutenberg / Frauenlob