Først da fotografiet i løbet af 1800-tallet blev det foretrukne medie til reproduktion blev Marcantonio Raimondis kobberstik udkonkurrerede, efter at han igennem tre hundrede år havde bevaret sit ry som den betydeligste af renæssancens kobberstikkere. Her har han gengivet Rafaels (1483-1520) apostel Andreas på en neutral, skraveret baggrund, isoleret fra enhver sammenhæng. Det var noget nyt i begyndelsen af 1500-tallet. Figuren Andreas forvandledes dermed til en ”type”. Og tilsammen kunne Raimondis mange ”typer” fungere som et vokabular – et visuelt alfabet – for andre kunstnere. Her kunne de hente ideer, som de kunne arbejde videre med i deres egne kompositioner.
Vi ved ikke om Andreas og Raimondis øvrige kobberstukne apostle fandtes i Thorvaldsens samlinger allerede omkring 1820. Da var Thorvaldsen ved at påbegynde arbejdet på Kristus og apostlene til Vor Frue Kirke (inv.nr. A86 til A109). I alle tilfælde kendes apostlen Andreas på det X-formede kors – det såkaldte Andreaskors. Også Andreas blev korsfæstet. Blot fortælles det, at han blev bundet til korset med et reb, ikke naglet til korset som det fortælles om Kristus.
