Den græske digter Ovid (43 f.Kr.-18 e.Kr.) fortalte i sine Metamorfoser, hvordan det gik til, at Juno tog kæmpen Argus’ øjne og satte dem på påfuglens halefjer. Juno var Jupiters søster. Hun blev dog også hans hustru, og erfarede hans mange eskapader. En af rivalinderne, Io, forvandede Juno til en hvid ko og lod kæmpen Argus vogte over den. Argus havde hundrede øjne; kun nogle af øjnene sov på en gang – de øvrige var vågne. Og det var derfor en svær opgave Merkur blev sat på, da Jupiter sendte ham afsted for at skaffe elskerinden Io tilbage. Med sit stilfærdige fløjtespil lykkedes det alligevel Merkur at dysse Argus i søvn. Til sidst var alle øjnene lukket i, og Merkur huggede hovedet af Argus. Juno benyttede lejligheden til at samle Argus’ mange øjne op. Hun satte øjnene fast på sin påfugls hale, hvor de ifølge fortællingen funklede som var det juveler.
