Herkules er personificeringen af fysisk styrke og mod. Han er gud – hjemmehørende i den antikke mytologi – men han er også helt. Myten fortæller at Herkules’ mor, Alcmena, var et dødeligt menneske, hvorimod guden Jupiter var hans far. Herkules var resultatet af, hvad Juno, Jupiters kone, syntes var Jupiters alt for mange sidespring. Undfangelsen var sket på et tidspunkt da Alkmenes ægtemand, Amfitryon, var fraværende. Juno var jaloux! Og det skulle Herkules få at føle. Da han endnu var et lille barn, sendte Juno to giftige slanger ind på hans værelse om natten for at dræbe ham. Men modig, som han var, tog Herkules slangerne op – en i hver hånd. Og stærk som han var, kvalte han begge slanger med næverne. Alkmenas og Amfitryon kunne blot se måbende til!
Herkules har været en af de mest populære mytologiske figurer igennem tiderne. De romerske kejsere yndede at blive fremstillet i Herkules-positur. Hos kunstnerne var Herkules også populær, ikke mindst hos billedhuggerne, og da også hos Thorvaldsen. Blot kender vi ingen fremstillinger af Herkules som barn hos Thorvaldsen.
