Spring navigation over
Hollandsk by ved en flod, E1320

Forklaring

  • Friedrich Thøming opholdt sig i München 1826-27. Der udførte han dette litografi efter Albert Cuyps (1620-91) maleri. Cuyp var en af de betydeligste hollandske landskabsmalere. Kendetegnende for 1600-tallets hollandske landskabsmalerier var, at himlen ofte fylder mere end halvdelen af lærredet. I det flade hollandske landskab er horisonten markant, også selv om konturerne af byens tårne ses indhyllet i dis. Ligesom flere kunstnere fra de Sleswig-Holsteinske hertugdømmer, rejste også Thøming til København for at uddanne sig på Kunstakademiet. Først arbejdede han med landskabsmaleri. Hans uddannelse tog dog en ny drejning, da han begyndte at kopiere Cuyp. Thøming blev marinemaler. Han klarede sig usædvanlig godt. Allerede i 1830 er der udsagn om, at Thøming har så meget at bestille, at det er vanskeligt for ham at overkomme. Han kom til Italien første gang i 1824. Og herefter hører kysten ved Napoli og Capri til hans foretrukne motiver. Som mange andre var Thøming blandt Thorvaldsens venner i Rom, men nød også Thorvaldsens gunst. I tillæg til to af Thømings litografier, erhvervede Thorvaldsen ikke mindre end seks af Thømings malerier (inv.nr. B293 til B298).

Mål

  • Højde (papirmål) 474 mm
  • Bredde (papirmål) 653 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    Gemalt von Albert Kuyp / J. Selb lith. / Auf Stein gezeichnet von Friedrich Thöming