Forklaring

  • Kirken Skt. Nikolaj brændte ved den store bybrand i 1795. Kun det bastante tårn var så urørt, at man lod det stå tilbage, og fra 1822 fungerede tårnet som byens brandstation. Fra platformen øverst holdt en vagt konstant øje med eventuelle brande i hele byen. Det var også her, at et flag hejstes den 17. september 1838, da skibet Rota med Thorvaldsens ombord nærmede sig Københavns havn, så alle byens borgere vidste, hvornår de skulle bevæge sig mod Toldboden. De små bygninger omkring tårnet var byens slagterboder, der alle var samlet her.