Spring navigation over
Jasons ankomst til Jolkos, D683

Forklaring

  • Kongesønnen Jason er ankommet til byen Jolkos. Her vil han gøre krav på den trone, der retmæssigt er hans. På byens markedsplads møder han i én og samme person kongen, onklen og tyrannen Pelias. Pelias var af oraklet i Delfi blevet advaret mod en énskoet helt med to spyd. Pelias sætter nu Jason til at bevise sin adkomst til tronen, og beder ham om at hente Det Gyldne Vædderskind. Kilden til motivet Jasons ankomst til Jolkos er den antikke forfatter Pindars fjerde Pytiske ode. Her omsat til akvarel af Koch efter Carstens. Også Thorvaldsen blev inspireret af motivet i hans første tidlige hovedværk, skulpturen Jason med det gyldne Skind.