Tegningen er et af forarbejderne til et kolossalt maleri bestilt til et af Peterskirkens mange alternicher i 1621. I 1730 udskiftes maleriet dog med en mosaik, og maleriet hænger i dag på Kapitolmuseet i Rom. Ifølge legenden var Petronilla datter af Skt. Peter, og på grund af hendes skønhed holdt han hende væk fra offentligheden, så ingen mand skulle fristes af hende. Ved en enkelt lejlighed lader han hende dog være til stede ved en fest med det resultat, at en romersk adelsmand forelsker sig i hende. Ved udsigten til et giftermål vælger hun i stedet at hellige sig bøn og faste med døden til følge kort tid efter. Enkelte versioner beretter, at adelsmanden truer hende med drab, hvis hun ikke ægter ham, hvorefter hun påbegynder en sultestrejke og dør. Det færdige maleri vakte både dengang og siden publikums begejstring. Goethe roste Guercino for hans ”moralske skønhed og charme”, og den berømte rejseskribent Stendhal følte, at han var deltager i et af Shakespeares dramaer, når han stod foran maleriet.
