Spring navigation over
Karneval i Napoli, D1007

Forklaring

  • Bartolomeo Pinelli var en “ægte romer”.. født i Trastevere, den del af Rom, om hvilken der var den romantiske forestilling blandt turisterne, at her kunne man opleve et miljø og en befolkning, der havde bevaret noget af den sande og ægte romerske natur og som følge deraf lignede de gamle romere mere end folk i det øvrige Rom. Pinelli var altid parat til at tegne et optrin eller en type og den fart han tegnede med var vidt bekendt – i løbet af få sekunder kunne han fange et karakteristisk udtryk. Pinelli levede det frie liv med de tilrejsende i Rom som taknemmelige tilskuere og tegnede sine landsmænd, i fest, dans, drama og vold. På tegningen her har Pinelli foreviget et sælsomt optog. Et karnevalsoptog for Napolis ”Luderkarl” eller ”Liderlige mand”, hans liderlighed skildres ganske tydeligt. En enkelt kvinde i optoget blotter sig for mændene der alle bærer ”frygiske huer”. Under den franske revolution blev huen et symbol på frihed – om huen her bliver symbol på den seksuelle frigørelse, må stå hen i det uvisse.

Mål

  • Højde 550 mm
  • Bredde 764 mm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    IL CARNEVALIE DEL / UOMO PVTTANIERE DI / NAPOLI
  • Type

    Påskrift