Motivisk og stilistisk lægger denne tegning sig tæt op ad sine antikke forlæg. Motivet kendes også fra Winckelmanns Monumenti Antichi Inediti (1767), og billedhuggeren Johannes Wiedewelt, der i Rom var del af Winckelmanns kreds og siden var Thorvaldsens lærer på akademiet i København, var ligeledes fortrolig med motivet. Thorvaldsen vendte tilbage til midtergruppen, Bacchus og satyren, i mange senere tegninger og gjorde sig her anderledes fri af sine forlæg.
