Motivet til denne tegning fandt Thorvaldsen, under sine besøg i Villa Borghese i Rom, på førstesalen, nærmere bestemt i Felice Gianis del af udsmykningen her, udført 1782-85. Musik og dans var de centrale motiver i denne loftsdekoration. Tilsvarende bacchantiske eller bacchantisk inspirerede motiver ses siden igen og igen i Thorvaldsens værker.