Spring navigation over
Portræt af Thorvaldsen, B454

Forklaring

  • Eckersberg malede flere portrætter af Thorvaldsen. Dette er malet under Thorvaldsens eneste besøg i Danmark i løbet af de godt 40 år, han boede i Rom. Billedhuggeren holder tilsyneladende en pause i arbejdet med hugningen af en marmorskulptur, hvoraf kun foden lige netop er synlig. Hånden hviler på hammeren, og måske betragter han sit værk. Blikket er imidlertid ikke rettet mod den del af skulpturen, vi kan se. Det forekommer snarere at være rettet opad mod den del af skulpturen, der er uden for billedrammens kant. Men samtidig er det som om, billedhuggerens kølige blik i virkeligheden tiltrækkes af noget, der ligger længere borte. Lyskilden måske – og at han når det kommer til stykket, ser bag om skulpturen. Med Thorvaldsens blikretning lykkedes det således Eckersberg at antyde, at billedhuggeren under arbejdet med materialerne også holder sig det, der ligger bag eller over værket for øje – den overordnede idè, den bagvedliggende mening. Eller sagt på en anden måde: at billedkunstnerens arbejde består af lige dele hånd og ånd.

Motiv / Tema

Mål

  • Højde (prydramme) 62,2 cm
  • Højde 49,7 cm
  • Bredde (prydramme) 53,2 cm
  • Bredde 40 cm
  • Dybde (prydramme) 8,2 cm
  • Indskrift / Påskrift / Mærkat

    Albert Thorwaldsen malet af Eckersberg Mai 1820
  • Type

    Signatur
  • Placering

    På blændrammen