Juels speciale var portrætmaleriet. Men størst kunsthistorisk betydning fik han måske i kraft af det landskabsmaleri, han dyrkede ved siden af portrætbestillingerne. Akademielever fra både Danmark (Eckersberg og J.P. Møller) , Norge (Dahl) og Nordtyskland (Ph. O. Runge og Caspar David Friedrich) fandt i Juels landskaber et solidt afsæt for udviklingen af nationale skoler inden for landskabsmaleriet i 1800-tallets første halvdel. Maleriet med det store, ensomme træ er det største landskabsbillede Juel nogensinde malede.
I 1772 modtog Juel et rejselegat. Turen gik over Hamborg, Dresden, Wien, Rom og Paris, hvorfra han drog til Genève sammen med kobberstikkeren J. F. Clemens. De to tårne i maleriets baggrund til højre er netop St. Pierre katedralens i Genève.
Clemens var maleriets første ejer, og maleriet var angiveligt Juels bryllupsgave til Clemens, som minde om deres fælles tid i Schweiz. Landskabsmaleren J.P. Møller købte billedet på Clemens’ dødsboauktion i 1832 og efter sin hjemkomst i 1838 erhvervede Thorvaldsen billedet til sin samling.
