Spring navigation over
Madonna med barnet, B136

Forklaring

  • Madonnaen er lukket, usanselig, porcelænsagtig fin og udtrykker således netop den fromhed, som Overbeck viede sit liv til og stræbte efter i sin kunst. Barnet betragter sin mor, mens hun ser frem for sig. Hendes finger i bogen viser, hvor hun har sine tanker. Hun tænker på den lidelse og død, der vil blive menneskesønnen til del, men hun er ikke sønderknust, for hun kender også fortsættelsen på historien. I baggrunden har Overbeck malet en sti op ad bjerget. Øverst krones bjerget af en by, der karakteriseres ved et gådefuldt skibslignende bygningsværk. Måske skal den mærkelige bygning i Overbecks billede minde os om Arken, der jo naturligt nok er kommet til at stå som symbol på frelsen og det evige liv. Maria ser med andre ord ikke blot Kristi død for sig, men også hans opstandelse. Overbeck, der stammede fra det protestantiske Nordtyskland, konverterede i 1813 til katolicismen og blev resten af livet boende i Rom. Han regnedes for den vigtigste blandt den gruppe kunstnere, der ankom til Rom i 1810 og fik øgenavnet Nazarenerne, fordi de gik i lange kjortler, malede religiøse motiver og lod håret gro som Jesus af Nazareth. Deres forbilleder fandt de blandt højrenæssancekunstnere, som Michelangelo, Tizian og især Rafael. Thorvaldsen og Overbeck kendte og respekterede hinanden. Måske for at støtte Overbeck økonomisk bestilte Thorvaldsen i 1814 en række tegninger efter Alexanderfrisen, som skulle tjene som stikforlæg for en bogudgivelse, og på et senere tidspunkt var det også på tale, at de to skulle samarbejde i forbindelse med projekteringen af Gutenberg-monumentet til byen Mainz.