Ida Brun (1792-1857) fik af moderen Friederike Brun en meget omfattende, æstetisk opdragelse, så hun kunne blive et ideal af kvindelig skønhed, ynde, ånd og talent. Ida måtte beskæftige sig med alt, hvad der var skønt – den skønne natur og den skønne kunst, og hun fik de bedste lærere i sprog, musik, sang, dans og tegning. Samtiden beundrede hendes attitudedans og smukke sangstemme.
