Når kærlighedsguden Amor er den skikkelse, der gør sig stærkest gældende i Thorvaldsens kunst, hænger det sammen med, at Amor også er den antikke mytologis stærkeste figur – ikke fordi han er legemligt stor og stærk, men fordi han repræsenterer en kraft, som både mennesker og guder ligger under for. Den triumferende Amor handler om Amors overlegne styrke i forhold til guderne. ”Triumferende” skal her ikke forstås som ”hoverende”; der er ingen selvglad skadefryd over Amors måde at betragte pilens spids på. ”Triumferende” betyder slet og ret ”sejrende” – sejrende over de andre guder: Herkules har som en af de første kastet håndklædet i ringen i form af det løveskind, der hænger over træstubben bag Amor, Apollon har overladt sin elskede lyre til Amor; den står bag træstubben, Jupiter har lagt sin tordenkile ved Amors fødder og Mars sin hjelm. Originalmodellen udførte Thorvaldsen i Rom i 1814.
