Den russiske fyrstinde Maria Barjatinskaja (1793-1858) kom til Rom i 1818 sammen med sin mand. På hans ønske blev hun modelleret af Thorvaldsen. Marmorskulpturen blev udført 1821-25, men den blev aldrig afsendt. Efter fyrstindens død krævede hendes familie at få statuen udleveret, men accepterede i stedet at få en kopi, udført af Thorvaldsens vigtigste danske elev, billedhuggeren H.W. Bissen, som i dag befinder sig på Pusjkin-Museet i Moskva. Statuen er ét af de bedste eksempler på Thorvaldsens særlige evne til at skildre en figur i rolig eftertænksomhed. En indadvendthed der synes at ignorere alt udenfor skulpturen selv og samtidig give indtryk af stor værdighed, personlig balance og viden om verden hos den portrætterede.
