Originalmodel i gips fra 1822 til bronzestatue opstillet i Warszawa 1830. Berømt polsk astronom, der som den første siden antikken formulerede teorien om, at solen er universets midtpunkt, hvorom planeterne og dermed jorden drejer. Den kugleform, som han holder i hånden, er en såkaldt armillarsfære, der demonstrerer den gamle, jordcentrerede opfattelse af universet. Tilsyneladende har han indtil for ganske nyligt siddet og arbejdet med den. Nu lader han den imidlertid synke til fordel for den nye astronomiske indsigt, han er nået frem til.